Inden sommerferien afsluttede Clever udvidelsen, ombygningen og indretningen af 1000 kvm kontorareal på 2. sal i vores ejendom på Støberigade 14. Det er et projekt, der både rummer funktionelle forbedringer og et stærkt visuelt koncept.
Udvidelsen er udviklet med inspiration fra Clevers lynlader-stationer rundt omkring i landet og med naturen som gennemgående reference. Resultatet er et moderne og varieret kontormiljø, hvor der er skabt balance mellem rum til individuel fordybelse og områder, der understøtter samarbejde og videndeling.
Fleksibelt kontormiljø med fokus på genbrug
Som en del af ombygningen har Castellum nedtaget alle glasvægge i lejemålet. I stedet for at kassere materialerne er de opbevaret med henblik på senere genbrug – et valg, der understøtter en mere ressourcebevidst tilgang til ombygning og indretning.
Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem bygherre, entreprenør og rådgivere for at sikre et resultat, der matcher Clevers behov og ambitioner for fremtidens arbejdsplads.

Fakta om projektet:
- Bygherre: Clever
- Hovedentreprenør: Nordliv Byg A/S
- Rådgiver: Tegnestuen Pihl
Udvidelsen på Støberigade 14 er endnu et eksempel på, hvordan eksisterende ejendomme kan udvikles og tilpasses lejernes vækst og nye måder at arbejde på – med fokus på både funktionalitet, æstetik og ansvarligt materialeforbrug.