Vi er i fuld gang med at renovere og indrette vores nyeste ejendom på Kalvebod Brygge.
Husbåden, med det nye navn Sea Circle, skal i fremtiden danne rammerne for Københavns erhvervslivs møder, konferencer og arrangementer.
Et anderledes mødested midt i byen
Sea Circle ligger på Kalvebod Brygge 43A og er indrettet med moderne mødefaciliteter, loungeområde og køkken med direkte udsigt over havnen. Derudover er der mulighed for at tilkøbe forplejning i højeste kvalitet fra Simply Cooking, som gourmetkokken fra Kong Hans står bag.
Målet har været at skabe et sted, der kan bruges til både møder, netværksarrangementer og events for både Castellums lejere og andre virksomheder, der ønsker eksklusive og anderledes rammer til deres event.

En renovering i særklasse
Med Sea Circle har Castellum skabt en ramme, hvor design, håndværk og funktionalitet går op i en højere enhed. Sea Circle emmer af eksklusivitet fra de skræddersyede møbler og nøje udvalgte materialer til den elegante belysning, der fremhæver ejendommens arkitektur og udsigt over vandet.
I stueetagen finder man fleksible lokaler med plads til op til 40 personer. De er ideelle til møder, workshops og events i inspirerende omgivelser. På første sal er der plads til op til 14 personer til bestyrelsesmøder og andre mere private møder, komplet med en bar, terrasse og panoramaudsigt over vandet.