Gå til hovedindholdet

06.02.2026

Fire organisationer samles på Havneholmen

Kontor

Castellum ser frem til at byde Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Greater Copenhagen og Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak velkommen som nye lejere på Havneholmen.

Til efteråret flytter de fire organisationer samlet ind i Atrium på Havneholmen, hvor de får 2.162 m² nyistandsatte lokaler, som fremover skal danne rammen om deres fælles hverdag. Med indflytningen samles organisationerne i moderne og fleksible omgivelser, der understøtter samarbejde, videndeling og udvikling.

Organisationer med fælles ambitioner

Wonderful Copenhagen arbejder for at skabe vækst, udvikling og bred samfundsværdi med afsæt i ferie- og erhvervsturismen og spiller en central rolle i udviklingen af hovedstadsområdet som attraktiv destination.

Copenhagen Capacity arbejder med at tiltrække internationale investorer og talenter til hovedstadsområdet og bidrager dermed til at styrke regionens konkurrenceevne og erhvervsliv.

Greater Copenhagen styrker vækst og udvikling i metropolregionen på tværs af Østdanmark og Sydsverige og arbejder for at positionere området som en sammenhængende, international metropol.

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak understøtter samarbejde på tværs af grænserne gennem finansiering af EU-projekter i det sydlige Skandinavien og bidrager til fælles løsninger på tværs af lande og regioner.

Nye rammer tæt på infrastruktur

De fire organisationer bor i forvejen i samme lejemål og ser frem til at indrette sig i nye, fleksible rammer i Atrium på Havneholmen. Beliggenheden tæt på god infrastruktur skaber optimale betingelser for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

En stor tak til Niels Helmer, Senior Asset Manager hos Castellum Danmark, og Henrik Dann, Project Manager hos Castellum Danmark, for et stærkt samarbejde i processen. Vi takker også vores mæglere Cushman & Wakefield | RED samt Lintrup & Norgart A/S.

Mere at læse

Læs mere

06.01.2026

Gennemgribende renovering styrker indeklima og reducerer CO₂-aftryk

04.12.2025

En flydende ejendom er på vej på Kalvebod Brygge

07.11.2025

Kontormiljø: En god arbejdsplads starter med de rette rammer

30.10.2025

Kontoret er vigtigere end nogensinde

Vis lignende artikler