Efter en større ombygning er Centrica Energy netop flyttet ind på deres nye kontor i vores ejendom Tower, Havneholmen 25 med omkring 65 medarbejdere.
Centrica Energy har hovedsæde i Aalborg og et hurtigt voksende kontor i København. De havde derfor et ønske om at finde et kontor i København, hvor de kunne vokse, og det er her vi trådte til.
Store krav til et godt indeklima
Centrica Energy havde store krav til indeklimaet, særligt med hensyn til ventilation og belysning. Derfor skulle vi lave en ombygning af hele lejemålet, så det blev tilpasset deres specifikke behov.
”Vi har store krav til indeklima, fordi vi har nogle meget store IT-setups, men Castellum har virkelig taget det seriøst og ville lave en løsning, der fungerede, og det gør det virkelig”, fortæller Kristian Ebdrup, Facility & HSE Manager hos Centrica Energy.
Tæt på centrum
Det var særligt ejendommens placering, der tiltrak Centrica Energy i første omgang. Det var vigtigt at finde en lokation, som medarbejderne nemt kunne komme til og fra: ”Vi havde før et kontor i Ørestaden, men det var et stort ønske for vores medarbejdere at finde noget, der var placeret tættere på centrum. Placeringen her er rigtig fin, fordi det var vigtigt for os, at vi ikke flyttede medarbejderne for langt væk fra Ørestaden, hvor mange er bosat”, fortæller Kristian.
Kantinen er bedre, end vi kunne have håbet på
Selvom Centrica Energy kun har boet i lejemålet en måneds tid, så er de allerede meget glade for kantinen i ejendommen: ”Det var vigtigt for os at få en god kantine, fordi vi har oplevet en dårlig kantine i et tidligere lejemål og en virkelig god kantine i vores hovedkontor i Aalborg. Her på havneholmen har vi fundet en kantine, som giver kantinen i Aalborg kamp til stregen. Der er også mulighed for at købe mad med hjem, og det er meget benyttet af vores medarbejdere, som arbejder til kl. 19-20, eller vores internationale medarbejdere, der bor alene, så det er meget belejligt”, fortæller Kristian.
Et fleksibelt samarbejde med Castellum
Kristian fremhæver også det gode samarbejde med Castellum fra start til slut: ”Det er positivt at mærke, at Castellum virkelig går op i, at vi skal falde hurtigt til. De småting, vi har opdaget, er blevet håndteret lynhurtigt. Det har været ret imponerende, at de har kunnet møblere nogle folk så hurtigt til at få det fikset”.
Samtidig fortæller Kristian, at det var vigtigt at finde en udlejer med stor fleksibilitet: ”Vi søgte noget fleksibilitet i forhold til at kunne leje nogle flere kvadratmeter afhængigt af vores vækst. Det var ret fedt, at vi fandt en udlejer, der var med på den model. Når vi inddrager den anden del af lejemålet, regner vi med at kunne få plads til yderligere 55 medarbejdere, så vi sigter mod at være 100-110 medarbejdere”.
Vi er meget glade for, at Centrica Energy ville være en del af Castellum-familien, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde.