Gå til hovedindholdet

09.01.2024

Castellum hjalp Middelfart Sparekasse med nyt kontor i København

København Kontor

Middelfart Sparekasse kontor

Vi byder hjerteligt velkommen til Middelfart Sparekasse, som med glæde og stor tilfredshed er rykket ind på deres nye kontor i vores ejendom på Kalvebod Brygge 45.

Middelfart Sparekasse er en dansk sparekasse med godt 200 år bag sig. De rummer lige omkring 400 medarbejdere fordelt i filialer på Fyn, i flere større byer i Jylland og nu også i København, hvor de pt. er 10 medarbejdere.

Tidligere overtagelse end forventet

Efter at ombygningen af Middelfart Sparekasses nye lokaler på Kalvebod Brygge blev færdig tidligere end forventet, har holdet med stor glæde kunnet flytte ind og er nu ved at være godt på plads:

”Vi er kommet rigtig godt på plads. Vi er nu gået i gang med uge tre, og det har været rigtig godt. Flinke og rare mennesker. Nu glæder jeg mig til at komme lidt mere rundt og komme op og besøge alle de andre beboere i ejendommen – så langt er vi ikke kommet endnu. Men det bliver rigtig godt”, fortæller Mads Lustrup, Afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse.

Billedet viser Middelfart Sparekasses nye kontor på Kalvebod Brygge 45

Gode faciliteter i ejendommen

Ud over glæden ved at være kommet godt på plads, fylder også de lækre faciliteter som Kalvebod Brygge tilbyder såsom en god kantine, tagterrasse og kajakker, ligesom parkering og lokation også spiller en betydelig rolle: 

”Du kan nemt komme hertil med offentlig transport eller cykel, og samtidig er du inde i centrum. Derfor synes jeg, at det her ligger rigtig godt. Og tanken om, at du kan komme hertil i bil, og at du har et sted at parkere, det fylder jo efterhånden mere end selve trafikken. Så det fungerer rigtig godt”, fortæller Mads.

Et godt fællesskab

Nu glæder sparekassen sig til at falde helt på plads, lære alle de andre beboere i ejendommen at kende og kunne bruge de mange faciliteter, som ejendommen tilbyder. Og sidst, men ikke mindst, glæder de sig til at endelig at kunne sige, at ”nu er vi landet”.

Billedet viser Middelfart Sparekasses nye kontor på Kalvebod Brygge 45

Et godt samarbejde med Castellum

Mads understreger også, at der gennem hele ombygningsprocessen har været et godt samarbejde med Castellum:

”Vi har et rigtig godt samarbejde, og processen har fungeret rigtig godt. Castellum er altid gode til at svare hurtigt på vores henvendelser, og de er altid meget imødekommende. Og så er det et stort plus, at vi har kunnet flytte ind 3 uger før tid”.

Vi er meget glade for, at Middelfart Sparekasse vil være en del af Castellum-familien, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde.

Mere at læse

Læs mere

24.10.2023

Ombygning af nyt kontor for Middelfart Sparekasse

05.10.2023

Ombygning af Centrica Energys nye kontor

04.10.2023

Vores hidtil største ombygning er skudt i gang

05.07.2023

Castellum hjalp AUTO1 til et kontor, der bedre matchede deres behov

Vis lignende artikler