Gå til hovedindholdet

31.10.2023

Castellum lancerer trendrapporten Fremtidens arbejdsliv 2023

København Kontor

Hvad forventer kontoransatte sig af deres kontor og arbejdsliv i fremtiden? Kan bilparkering være nøglen til et attraktivt kontormiljø? Og er kontoret klar til en genopblussen efter Corona? Få svarene i Castellums seneste trendrapport om fremtidens arbejdsliv.

Den 31. oktober lancerer vi vores årlige trendrapport Fremtidens arbejdsliv. For fjerde år i træk har vi undersøgt, hvad personer, der arbejder på kontor, ønsker og forventer sig af deres arbejdsplads i fremtiden. Nyt for i år er, at vi lancerer en nordisk rapport, som dækker Danmark, Sverige og Finland, hvor i alt 4.000 personer har udtalt sig. Rapporten er spækket med fakta, oplysninger og viden om, hvad der kræves for at tiltrække fremtidens medarbejdere og skabe attraktive arbejdspladser.

Kontoret er tilbage

Hvordan skal kontoret bruges i fremtiden, hvornår og af hvem? Til det spørgsmål oplyser et flertal, at de er på kontoret størstedelen af arbejdstiden. Primært er det lederne, der er trofaste over for kontoret, hvor op mod to ud af tre arbejder på kontoret.

En hjørnesten i det sociale liv

Rapporten danner et billede af, hvordan det sociale liv spiller en betydelig rolle for fremtidens arbejdsliv. Undersøgelsen bekræfter, at samværet og omgangen med kollegaerne uden sammenligning er den vigtigste fordel ved at arbejde på kontor. Det sociale liv på arbejdspladsen har været den vigtigste faktor for alle tre lande, siden den første undersøgelse blev gennemført tilbage i 2020.

Det fleksible arbejdsliv

Det fleksible arbejdsliv er en vigtig del af et attraktivt kontor og en god arbejdskultur. Vi oplever stadig i stigende grad, at det fleksible arbejdsliv, hvor hjemmearbejde er et naturligt supplement til kontoret, samtidig betyder, at vi må indrette kontorerne mere fleksibelt til både individuelt arbejde og samarbejde. I dag arbejder 60% primært på kontoret, mens 88% bruger halvdelen eller mere af tiden på kontoret. Kontoret handler dog også om generationer. De unge skiller sig nemlig ud fra deres ældre kollegaer ved, at de generelt er mere positivt indstillet over for kontoret. Dog er det samtidig også de unge, som har de dårligste muligheder for selv at bestemme, om de vil arbejde hjemme.

Den positive kultur og et attraktivt kontor

For 73% har kontoret en vigtig rolle for at skabe og styrke en positiv kultur i virksomheden - og det siger ikke så lidt. Jo større virksomheden er, jo vigtigere anses kontoret for at være, når det kommer til at opbygge en positiv kultur. Dette giver anledning til at dykke ned i, hvad det attraktive kontor består af; den bedste arbejdsplads har nemlig meget af det hele. Hertil svarer næsten halvdelen af respondenterne - 49% - at bilparkering er det vigtigste for, at et kontor er attraktivt. Herefter følger egen kantine, motionsfaciliteter, fitness i ejendommen og massage. 

Dokumenter & filer

Download rapporten Fremtidens arbejdsliv 2023 (PDF, 44 MB)

Mere at læse

Læs mere

25.06.2024

45 tons CO2 besparelse om året

08.03.2023

Castellum arbejder for ligestilling af køn i alle ansættelseskategorier

06.02.2023

Castellum udlejer 5.000 kvm på Kalvebod Brygge

20.12.2022

Et tilbageblik på året, der er gået

Vis lignende artikler