Gå til hovedindholdet

05.07.2023

Castellum hjalp AUTO1 til et kontor, der bedre matchede deres behov

København Kontor

AUTO1 Group Danmark er et stort børsnoteret firma med hovedsæde i Tyskland, som handler med brugte biler online. Virksomheden har omkring 6.000 medarbejdere fordelt over hele Europa.

Fra Kalvebod Brygge til Støberigade

AUTO1 Group har boet på Kalvebod Brygge 39-41 siden 2018, men den 1. juli rykker de til nye lokaler på Støberigade 14 som følge af en omstrukturering. De havde behov for at finde et kontor, der bedre passede til deres virksomhed, så derfor har vi været i proces og er nu lykkedes med at finde et godt match.

AUTO1 Group har været meget glade for at bo på Kalvebod Brygge, og de fremhæver særligt udsigten og lokationen:

”Det har været meget nemt og bekvemmeligt for os at bo her. Det er dejlige omgivelser og en rigtig god udsigt. Så det er også dejligt, at vi kan flytte til noget lignende”, fortæller Christina Christensen, HR Generalist hos AUTO1 Group.

En tiltalende pakkeløsning

Selvom lokationen på Støberigade 14 er positiv, var det i højere grad pakkeløsningen i vores box-koncept, der tiltalte AUTO1 Group:

”Selvfølgelig er placeringen et plus, fordi pæne omgivelser også er godt for arbejdsmiljøet og det mentale helbred. Men jeg tror mere, at det var bekvemmeligheden i, at det var en All Inclusive løsning. Det var bare nemmere, når vi er så få medarbejdere i Danmark”, fortæller Christina.

Christina fremhæver særligt bekvemmeligheden ved at flytte ind i et færdigt kontor som en del af box-konceptet på Støberigade:

”Der bliver sørget for, at det ser nyt ud, når vi flytter ind. Vi skal blot have vores skriveborde og internet med, og så er vi klar til at fortsætte vores arbejde. Det er meget belejligt, at der allerede er små mødelokaler tilgængelige, et lækkert sofaområde og et stort tekøkken. Og så glæder det os, at der er mere liv med de andre virksomheder på vores etage", fortæller Christina og tilføjer:

”Jeg synes, at det er en super fin løsning, Castellum har fundet til os. Det er bare plug and play, all in one. Jeg tror, at det matcher verden fremadrettet, fordi vi bliver mere og mere digitale og hybride, hvor folk arbejder delvist hjemmefra. Derfor tror jeg, at der er øget behov for mindre kontorer”.

Billedet viser facaden på Støberigade 14Billedet viser facaden og gavl på Støberigade 14

Godt samarbejde med Castellum

Udover lokalerne er Christina også meget glad for samarbejdet med Castellum – både i dagligdagen og i forbindelse med flytningen:

”I dagligdagen snakker vi mest med Castellums ejendomsfunktionær, Bent, og han er rigtig sød. Vores flytteproces er også forløbet godt. Der har været gode forklaringer og kontraktudkast, og det hele er forløbet stille og roligt. Og så er vi glade for, at der var en løsning til os hos Castellum. Det var nemmere, end at skulle ud og finde noget selv og stå for det hele såsom ejendomsmægler, frokost og alarmsystem”.

Vi glæder os til at byde AUTO1 Group velkommen på Støberigade 14 og til at fortsætte det gode samarbejde.

Mere at læse

Læs mere

25.06.2024

45 tons CO2 besparelse om året

08.03.2023

Castellum arbejder for ligestilling af køn i alle ansættelseskategorier

06.02.2023

Castellum udlejer 5.000 kvm på Kalvebod Brygge

20.12.2022

Et tilbageblik på året, der er gået

Vis lignende artikler