I vores ejendom på Hovedvejen 1 i Glostrup bor K.W. Bruun Import A/S.
De lejer vores ejendom som domicil, og de er derfor selv ansvarlige for alt på ejendommen med undtagelse af klimaskærmen.
Inflation og stigende energipriser
Når de støder på udfordringer på dette område, rækker de derfor ud til os. Det var tilfældet, da inflationen og de stigende energipriser ramte.
Heidi Eva Andersen, HR og Facility Koordinator hos K. W. Bruun Import, fortæller:
”I takt med inflationen og de stigende gaspriser blev vi meget bekymrede, da vi opvarmer med gas her i huset, og det er jo et stort hus at opvarme.
Vi startede selv med at undersøge, hvornår vi ville kunne få fjernvarme, og vi kunne se, at vi lå ret langt ude i fremtiden i vores område – omkring 2027. Vi var ikke klar over, at når man er erhverv, så kan der være nogle særlige regler, hvilket vi blev opmærksomme på, da vi fik Castellum ind over projektet.
Castellum kunne fortælle, at der var nogle andre regler på området, som gjorde, at vi muligvis kunne få fjernvarme to år tidligere end først antaget – allerede i 2025.
Der var nogle ting, der skulle være opfyldt f.eks. ift. fjernvarmeplacering i vejen. Det viste sig, at vores nabo allerede kan få fjernvarme i år, da fjernvarmen er placeret lige ud til, hvor de bor. Hvis de accepterede, at deres ledning blev gravet under huset og over til os, kunne vi blive koblet på samtidigt med dem.
Den del har Castellum stået for, og de har leveret alle de oplysninger, der skulle til. Det har så vist sig, at vores nabo har accepteret, og vi forventer nu at skifte fra gas til fjernvarme i slutningen af 2023, så det er vi meget glade for.
Castellum leverer altid den ønskede hjælp og er meget imødekomne og hjælpsomme, når vi har haft problemer eller været i tvivl om noget såsom projektet med at skifte varmekilde fra gas til fjernvarme. Generelt set er vi meget tilfredse med at bo i ejendommen. Den har en god beliggenhed, og det er nogle gode, lyse og rummelige lokaler.”