Gå til hovedindholdet

03.01.2023

Vi er netop blevet færdige med ombygningen hos L’Oréal Danmark

Bæredygtighed København

I samarbejde med L’Oréal har vi det sidste år renoveret deres danske hovedkontor i vores ejendom Tower på Havneholmen. Renoveringen indebar en større ombygning fra 4,5 etage til 3 etager, da L’Oréal ønskede at fremtidssikre kontoret grundet ny strategi og mere hybridarbejde som følge af Corona.

Susanne Larsen, Nordic EHS & Facility Director hos L’Oréal, fortæller:

”Vi ville gerne reducere antallet af vores kvadratmeter, og så skulle vi finde ud af, hvordan vi bedst kunne være på de kvadratmeter, vi havde tilbage. Efter Corona har vi indført hybridarbejde, hvor vores medarbejdere kan vælge at arbejde tre dage på kontoret og to dage hjemme om ugen. Derudover har vi en nordisk organisation, hvor de forskellige teams er spredt ud over Norden, så vi har mange Teams-møder. Derfor skulle vi finde ud af, hvordan vi fik det hele til at gå op i en højere enhed blandt andet med en del flere mindre mødelokaler, der er oplagte til Teams-møder.”

Som sidste del af renoveringen er et stort rum til kontorpladser og et par enkelte mødelokaler blevet ombygget til en ny flot lounge:

”Der var et stort ønske om at have et sted, hvor man kunne være lidt mere sociale og også kunne larme lidt mere afspærret fra resten af kontoret. Det har vi fået med vores nye lounge,” siger Susanne og uddyber:

”Loungen bruges typisk til mindre uformelle møder. Vi bruger den også til små fejringer, såsom fødselsdag og jubilæum, og til større events, hvor vi for eksempel både har haft en gruppe internationale studerende inde, og internt, når vi for eksempel afholder teamtalks for alle.”

Susanne fortæller, at bæredygtighed har været et vigtigt parameter i renoveringsprocessen:

”Vi har valgt at genbruge møbler og byggematerialer, hvor vi kunne, for ikke bare at smide væk og købe nyt. For eksempel har vi i loungen genbrugt flere højborde og stole.”

I forbindelse med renoveringen har Castellum blandt andet tjekket op på, at designet og indretningen rent byggeteknisk kunne lade sig gøre.

”Alt blev aftalt på forhånd med budget osv., og så har Henrik Dann styret hele ombygningsprocessen effektivt, så det er gået rigtig godt. På trods af lidt udfordringer grundet Corona, er vi stadig blevet færdige inden for tidsplanen, og det var nærmest det vigtigste for os, fordi vi har boet her under renoveringen,” fortæller Susanne.

Mere at læse

Læs mere

08.03.2023

Castellum arbejder for ligestilling af køn i alle ansættelseskategorier

17.02.2023

En personalerestaurant med fokus på fællesskab og bæredygtighed

24.01.2023

Renovering hos Clever med fokus på bæredygtighed og sundhed

03.11.2022

Nye ladepunkter på flere ejendomme i samarbejde med Clever

Vis lignende artikler